onsdag den 30. september 2015

Jeg øver mig


...På at få denne blog rigtig igang. Nu kan jeg sætte billder ind😀
Synes dette er lidt sjovt - det siger noget om, i hvilken grad jeg i forhold til mine elver er en digital oldsag....Jeg skrev mit speciale på floppy disk!

torsdag den 24. september 2015

Strøtanker udløst af debat på moddle

Dette indlæg begyndt egentlig som et kortere indlæg i en af diskussionerne på moddle, men udviklede sig, så jeg synes, det passer bedre her.

Det er igennem de seneste år gået op for mig, hvor meget overblik man som underviser skal have for selv at kunne oprette/ designe online læringsrum.  Noget af det, jeg synes er svært er, at ikke på forhånd kan gennemskue, hvordan det virker i praksis - jeg er nødt til at prøve det af (learning by doing). På den anden side vil jeg forfærdelig nødig bruge mine elever som prøveklude - for hvad nu, hvis det slet ikke fungerer og de ikke lærer noget? 
(Her tænker jeg lidt på et spørgsmål stillet i en anden tråd omhandlende, hvordan man tackler to parallelle læringsprocesser; lærerens og elevernes)
Jeg arbejder pt med portlogs via skoleblog og er stadig i tvivl om, om det gøres hensigtsmæssigt.
Eleverne deler musikvideoer med sange vi bruger i undervisningen, de lægger spørgsmål til lektier ud og kan kommentere på hinandens blogs samtidig med, at der også er en privat del, der kun kan ses af dem og mig, der bruges til evaluering. Det fungerer ok, men der er et par punkter jeg slider med:
portloggen lægger op til direkte forbindelse til twitter og facebook. 
- det er selvfølgelig tanken at inddrage læring fra andre arenaer uden for skolen men, i dette tilfælde er eleverne ikke gamle nok til lovligt at have en facebookprofil ( forældrekritik) og i de klasser, hvor eleverne er gamle nok til facebook, bliver det ikke brugt særlig hensigtsmæssigt.
- det har taget meget lang tid at oprette portlogs med eleverne, lære dem at optage lyd og lægge ind, at dele filmklip, at følge og kommentere hinandens. 
Så kommer det tekniske meget i fokus og jeg bliver i tvivl om det faglige udbytte: Hvad lærer de af at finde en tysk yndlingssang og dele den med kammeraterne ? at optage deres højtlæsning og lægge ind på bloggen istedet for at læse højt på klassen? De kommenterer selv på deres oplæsning ud fra kriterier jeg sætter ( f.eks.: huskede du at v udtales som f, huske du alle omlyde osv), jeg kommenterer deres højtlæsning på bloggen i stedet for IRL. De laver fælles ordsamlinge til emner,  vi arbejder ind i mellem med tyske remser ( nogle af dem Hermansen stadig husker til ingen verdens nytte! husker ikke lige på hvilken side han skriver det) som eleverne laver en lile film med og lægge op osv.
MEN HVORFOR VIRKER DET IKKE? jeg synes ikke det gør eleverne dygtigere end eleverne har været, når vi har arbejdet helt analogt....? Hvad er det, jeg ikke får med?

søndag den 20. september 2015

Rundtosset

Så har jeg fået mine første ture i diskussionskarusellen på moodle og jeg er jævnt rundtosset!
Mit første mål er nået: jeg tør deltage!
Der er virkelig gang i den nu og efter et par dage med lidt kiggen rundt og nogle småkommentarer tænker jeg, at jeg vil udvælge mig et par af trådene som jeg vil følge aktivt. Litteraturhenvisningerne flyver gennem luften hurtigere end jeg kan sige IKT, så jeg kan umuligt læse med på alt, hvis jeg også skal læse med på den litteratur der anbefales - og det vil jeg jo gerne!

I morgen skal jeg se film med to klasser. Filmen er god og på ingen måde irrelevant. MEN indrømmet: at vi ser den lige præcis i morgen skyldes, at en klasse er i London, og at jeg derfor har to hold på forskellige niveauer samtidigt. Midt i al den her snak om, at IKT skal integreres, indgå i en meningsfuld kontekst, helst udfordre elevernes aktive deltagelse osv. slår det mig pludselig, at alt hvad vi gør jo egentlig bør vare en del af et helt didaktisk design - også de ting vi har gjort i årevis....Det er det jo for meste også, men hvorfor problematiserer jeg det ikke, når det drejer sig om at se en god, relevant, vidensopbyggende film, der ikke er integreret i noget som helst, for at få nogle skematekniske ting til at gå op en sjælden gang imellem?



tirsdag den 15. september 2015

Har overskredet en grænse i dag :-)

Så fik jeg sendt mit første indlæg til debatforummet på moodle. Hold nu op, hvor har det været grænseoverskridende for mig at gøre. Jeg er ikke vant til at deltage i en "offentlig" debat, slet ikke på skrift og jeg plejer ikke forsøge at udtale mig om teorier jeg ikke er 100% sikker på.
Det har jeg gjort i dag! Måske kan jeg berolige mig selv lidt ved at tænke, at det jo netop er heri læringen ligger...i det forsøgende?