Viser opslag med etiketten Refleksioner opg. 2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Refleksioner opg. 2. Vis alle opslag

fredag den 9. oktober 2015

Om at reflektere


Sådan ser "My thinking cap" ud i dag. Herunder har jeg forsøgt at strukturere det hele lidt.

Om at reflektere


Hvad er refleksion?

I Illeris’ bog Læring beskrives det, hvordan der er nogen sproglig uklarhed omkring begrebet refleksion. Illeris skelner mellem spejling og eftertanke. I sit kapitel om refleksion og meta-læring er det refleksion som eftertanke han primært beskæftiger sig med og det er også sådan jeg beskæftiger mig med refleksion her på bloggen og i den undervisning jeg i denne sammenhæng henviser til.
Refleksion karakteriseres hos Illeris (1) ved “...at der ikke direkte er tale om nye impulser fra samspillet med omgivelserne”, og at der er tale om en tidsforskydning - en efterbearbejdelse af noget. Der vil oså ofte være et element af problemløsning forbundet med refleksionen. ( Illeris s. 79).
I denne tekst finder jeg også et svar på det spørgsmål jeg tidligere har stillet her på bloggen som jeg kaldte implicit/eksplicit refleksion. Når man taler om refleksion og eftertanke er det logisk, at det handler om en efterbearbejdelse, altså at der er en tidsforskydning. Det er i følge bl.a. Illeris ofte her den akkomodative læring sker. Dette er dog ikke ensbetydende med, at en “umiddelbar akkomodation” ikke kan finde sted. Umiddelbar akkomodation svarer til det jeg tidligere forsøgte at beskrive en fornemmelse af som implicit refleksion. For mig hænger dette også sammen med Donald Schöns beskrivelse af refleksion-i-handling. “Vi reflekterer mens vi handler. Derfor lærer vi, mens vi handler” (Wahlgren og Aakrog s. 67).
Refleksionen kan måske betegnes som en udvidelse af den akkomodative læring, idet “der indgår en yderligere bearbejdningsproces” (Illeris s. 79) (I denne forbindelse kommer jeg selvfølgelig også  til at tænke på Engeströms begreb ekspansiv læringog Mezirows begreb transformativ læring - det må jeg lige opfriske! - Kært barn har mange navne?)

Hvilken betydning har refleksion i læreprocessen?


Nu sniger de mange forskellige betegnelser sig igen ind på mig: refleksion, metakognition, kritisk tænkning, selvrefleksion, procestænkning…..
Uanset betegnelse er der overordnet en enighed blandt læringsteoretikere om, at refleksion bl.a. er en vej til akkomodativ læring. Akkomodationer er en forudsætning for transfer ofte fra teori til praksis eller fra et anvendelsesområde til et andet.
Vi reflekterer altså sådan lidt firkantet sagt for at opnå transfer.

Hvordan?

For det første tænker jeg, at det er vigtigt som underviser at afklare, hvor vi ønsker at prioritere akkomodativ læring. Såvel den akkomodative læring som refleksionen kan opleves psykisk og mentalt belastende, idet der er tale om overskridende læring. Til gengæld skriver Illeris “er læringsresultaterne generelt af en mere holdbar og anvendelig karakter” (Illeris s. 56). Derfor tror jeg ikke vi skal tænke, at al læring skal være overskridende læring. Den assimilative læring er også læring. Vi skal bare være opmærksomme på risikoen for at læringen bindes til skolen som Illeris beskriver det ( Illeris s. 54). Jeg gør mig for tiden en masse tanker om, hvornår og hvorfor den assimilative ( og kumulative) læring har sin berettigelse, men det bliver ikke lige her jeg tænker højt om det.
For det andet: Hvordan gør vi det så i praksis? Altså reflekterer? Og hvordan får vi eleverne til det? Hvilke elementer kan vi indlægge i undervisningen, der fremmer transfer?
Jeg kigger for tiden nærmere på
porteføljemetoden ( som jeg også eksperimenterer med i undervisning)

  • Bloggen som refleksionsværktøj ( eksperimenterer her både med egen blog og med klasseblogs i undervisning)
  • Hvordan reflekterer vi mest hensigtsmæssigt med grundskoleelever?

Litteratur:
Illeris, Knud: Læring Roskilde Universitetsforlag 2. udg, 4. oplag 2011
Wahlgren og Aarkrog: Transfer Århus Universitetsforlag 2013

tirsdag den 6. oktober 2015

Refleksion - implicit og/eller explicit?

Jeg har indtryk af, at denne refleksion over egen læring og egen praksis er en aktivitet, der foregår adskilt fra undervisningen. Hvis man forstår refleksion som eftertanke giver det jo god mening, at det er noget,  der foregår efter en erfaring. Jeg er også godt klar over, at man kan reflektere " i handling" ( D. Schön). Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan forstå, hvorfor refleksionen ikke i mindst ligeså høj grad er noget, der foregår som en integreret del af læringen, ikke parallelt med læring men samtidigt og integreret?
Jeg oplever det ofte sådan selv. Men måske er det så ikke rigtig refleksion, hvis den foregår nærmest automatisk og samtidigt med læringen? Jeg tager oftest noter i form af et mindmap, hvor der er god plads til tanker, ideer og andet, der dukker op. Er det først refleksion, når tankerne er struktureret og der i en eller anden grad er et resultat af refleksionen, en konklusion eller ændret praksis? Findes der mon i så fald en model for systematisk, fremadskridende refleksion?
Jeg har lige fundet en artikel af Jack Mezirow :"Hvordan kritisk refleksion fører til tranformativ læring"....den må jeg hellere læse :-)

torsdag den 1. oktober 2015

Igang med opgave 1b - blogging

Så starter jeg også for alvor op på opgave 1b. Indtil videre prøver jeg at få overblik over, hvad opgaven egentlig går ud på. Jeg har siddet og kigget lidt på mine medstuderendes blogs - de er bare flotte og mange har allerede mange indlæg om alt muligt.
Jeg overvejer, hvad jeg vil have på min blog og er stadig på det niveau, hvor jeg sidder med en tutorial i den ene hånd....
Hvis det havde været opstarten på en slankekur eller lignende ville jeg helt sikkert tage et "før-billede"...hm, det skulle jeg måske have gjort!