mandag den 12. oktober 2015

Meningsfuld (?) integration af IKT

Et forsøg på i højere grad at integrere IKT og lægge op til mere kollaboration.


www.tyskfaget.dk har jeg fundet et kortere undervisningsforløb til 7. klasse om emnet “Esskultur”. Tyskfaget.dk er en digital læringsplatform.


Som det kom frem i en af moodledebatterne om læringsplatforme, så udnytter de digitale læringsplatforme ikke altid det potentiale der er i IKT. Dette gælder også for denne platform.
De aktiviteter, der foreslåes i forløbet er tekstlæsning, mundtlig dialog, hvor typesætninger øves, små videofilm med scener fra en restaurant, en videointroduktion til tallene og at eleverne skal lave deres egne forretninger med varer og prisskilte mv og handle hos hinanden.
IKT er ikke inddraget udover at teksterne og videoklippene findes på den digitaleplatform. Teksterne kan man få læst højt i platformen og man kan vælge mellem to sværhedsgrader. Der er lagt op til samarbejde (læs teksten sammen i en gruppe, men uden læseroller eller ling. + grupperne skal lave en fysisk butik).


Jeg har forsøgt at ændre en lille smule på forløbet. Læringsmål og - indhold er stort set det samme, men jeg har forsøgt at tilrettelægge forløbet, så det læner sig lidt mere opad principperne for CSCL og dermed udnytter potentialet i IKT bedre.


Som IKT potentiale forstår jeg:
  • Mulighed for at styrke social interaktion i læringen
  • Eleverne skal f.eks. i arbejdet med blogs formulere deres spørgsmål
  • Eleverne formulerer sig mere opmærksomt, fordi der er et (potentielt) publikum
  • Læringsprocessen bliver synlig både for eleven selv og for med-elever
  • mulighed for kollaborativ videnskonstruktion
  • kollaborativ læring ( vs kooperativ)
  • motivationsfaktor
  • mulighed for hurtig og hyppig feedback
  • alle kommer til orde
  • Eleverne møder mere velforberedte, hvis de f.eks. har skullet blogge om en teksts indhold før timen.
  • Bloggen er pt et særligt fokuspunkt for mig, fordi jeg selv forsøger at lære noget om bloggen som refleksionsværktøj. I artiklen Educational blogging bliver nogle af bloggens undervisningsmæssige fordele listet op: “Blogging, however, offers students a chance to a) reflect on what they are writing and thinking as they write and think it, b) carry on writing about a topic over a sustained period of time, maybe a lifetime, and c) engage readers and audience in a sustained conversation that then lead to further writing and thinking”
( Litteratur: Dohn: e-learning, Stahl m.fl. CSCL:an historical perspective, Downes: Educational Blogging)
(Jeg synes også jeg læste i Educational Blogging, at det skaber selvtillid hos eleverne at se deres tekst på bloggen og selvfølgelig i særdeleshed, hvis der bliver givet respons. I Wahlgren og Aakrogs bog Transfer beskriver de, hvordan selvtillidsskabende aktiviteter er med til at øge muligheden for transfer.)

De oprindelige læringsmål:
Forløbet leder hen imod, at eleverne bliver i stand til at:
  • kunne bruge tallene. ( Hertil en video, hvor en mand tæller på tysk + en CL-lignende træningsøvelse)
  • anvende gloser inden for et bestemt emne.( Her står ikke noget om, hvordan eleverne skal lære gloserne, men der er tekst og videoklip til rådighed ( scene fra et restaurantbesøg) og eleverne skal lave varer til deres butikker)
  • anvende den høflige tiltaleform. ( Her er tekstlæsning og rollespil)


Jeg vil gerne supplere med flg.:
  • har viden om, hvad man spiser i Tyskland
  • har sprog til basalt indkøb på tysk
  • kan bestille mad på en restaurant
  • har en fornemmelse af forholdet ml. euro og DDK
  • kan fortælle om, hvad de selv gerne spiser

IKT i mit forløb:
  • kollaborativt ordforrådsarbejde i mind meister
  • Lave indkøbsseddel på www.rewe.de
  • Videndeling på klassebloggen
  • Flipped classroom ( instruktionsvideo til, hvordan man tager skærmbillede og deler på klassebloggen)
  • kollaborativt ordforrådsarbejde i Padlet
  • producere et mindre rollespil i animoto
  • læse artikler på www.kaleidos.de
  • selv skrive artikler på www.kaleidos.de ( artiklerne skal skrives i grupper, der arbejder i samme dokument på one drive)
  • forløbsplan og ressourcer lægges i et rum på klassebloggen
  • eleverne skal blogge på deres portlog om forløbet mindst 2 gange.
  • Eleverne skal vælge et produkt fra forløbet til den digitale portfolio.


Jeg bilder mig ind, at alt dette kan gøres på 9 lektioner. Skulle nogen have interesse i en mere udførlig forløbsplan er det bare at sige til:-)

Jeg håber på at det lykkes at opleve nogle af de læringsmæssige fordele, der er listet op øvert i indlægget. Jeg vil også undervejs i forløbet være meget opmærksom på om det lykkes at integrere IKT her ( fremfor assimilation i vant praksis) og på om det fremme det kollaborative aspekt.

Her et skærmbillede af det mind meister mindmap eleverne skal arbejde videre på i fællesskab...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar