Om at reflektere

Sådan ser "My thinking cap" ud i dag. Herunder har jeg forsøgt at strukturere det hele lidt.

Om at reflektere

Hvad er refleksion?

I Illeris’ bog Læring beskrives det, hvordan der er nogen sproglig uklarhed omkring begrebet refleksion. Illeris skelner mellem spejling og eftertanke. I sit kapitel om refleksion og meta-læring er det refleksion som eftertanke han primært beskæftiger sig med og det er også sådan jeg beskæftiger mig med refleksion her på bloggen og i den undervisning jeg i denne sammenhæng henviser til.
Refleksion karakteriseres hos Illeris (1) ved “...at der ikke direkte er tale om nye impulser fra samspillet med omgivelserne”, og at der er tale om en tidsforskydning - en efterbearbejdelse af noget. Der vil oså ofte være et element af problemløsning forbundet med refleksionen. ( Illeris s. 79).
I denne tekst finder jeg også et svar på det spørgsmål jeg tidligere har stillet her på bloggen som jeg kaldte implicit/eksplicit refleksion. Når man taler om refleksion og eftertanke er det logisk, at det handler om en efterbearbejdelse, altså at der er en tidsforskydning. Det er i følge bl.a. Illeris ofte her den akkomodative læring sker. Dette er dog ikke ensbetydende med, at en “umiddelbar akkomodation” ikke kan finde sted. Umiddelbar akkomodation svarer til det jeg tidligere forsøgte at beskrive en fornemmelse af som implicit refleksion. For mig hænger dette også sammen med Donald Schöns beskrivelse af refleksion-i-handling. “Vi reflekterer mens vi handler. Derfor lærer vi, mens vi handler” (Wahlgren og Aakrog s. 67).
Refleksionen kan måske betegnes som en udvidelse af den akkomodative læring, idet “der indgår en yderligere bearbejdningsproces” (Illeris s. 79) (I denne forbindelse kommer jeg selvfølgelig også  til at tænke på Engeströms begreb ekspansiv læringog Mezirows begreb transformativ læring - det må jeg lige opfriske! - Kært barn har mange navne?)

Hvilken betydning har refleksion i læreprocessen?

Nu sniger de mange forskellige betegnelser sig igen ind på mig: refleksion, metakognition, kritisk tænkning, selvrefleksion, procestænkning…..
Uanset betegnelse er der overordnet en enighed blandt læringsteoretikere om, at refleksion bl.a. er en vej til akkomodativ læring. Akkomodationer er en forudsætning for transfer ofte fra teori til praksis eller fra et anvendelsesområde til et andet.
Vi reflekterer altså sådan lidt firkantet sagt for at opnå transfer.

Hvordan?

For det første tænker jeg, at det er vigtigt som underviser at afklare, hvor vi ønsker at prioritere akkomodativ læring. Såvel den akkomodative læring som refleksionen kan opleves psykisk og mentalt belastende, idet der er tale om overskridende læring. Til gengæld skriver Illeris “er læringsresultaterne generelt af en mere holdbar og anvendelig karakter” (Illeris s. 56). Derfor tror jeg ikke vi skal tænke, at al læring skal være overskridende læring. Den assimilative læring er også læring. Vi skal bare være opmærksomme på risikoen for at læringen bindes til skolen som Illeris beskriver det ( Illeris s. 54). Jeg gør mig for tiden en masse tanker om, hvornår og hvorfor den assimilative ( og kumulative) læring har sin berettigelse, men det bliver ikke lige her jeg tænker højt om det.
For det andet: Hvordan gør vi det så i praksis? Altså reflekterer? Og hvordan får vi eleverne til det? Hvilke elementer kan vi indlægge i undervisningen, der fremmer transfer?
Jeg kigger for tiden nærmere på
porteføljemetoden ( som jeg også eksperimenterer med i undervisning)

• Bloggen som refleksionsværktøj ( eksperimenterer her både med egen blog og med klasseblogs i undervisning)
• Hvordan reflekterer vi mest hensigtsmæssigt med grundskoleelever?

Litteratur:
Illeris, Knud: Læring Roskilde Universitetsforlag 2. udg, 4. oplag 2011
Wahlgren og Aarkrog: Transfer Århus Universitetsforlag 2013