Mine tanker so far er noget i retning af følgende.
Jeg har en blog! Den består af 14 indlæg. Indlæggene giver et indblik i nogle af de tanker jeg har haft omkring MIL relaterede ting og i forhold til IKT i min arbejdspraksis.
Jeg synes, det har været sjovt og svært og lærerigt og jeg er slet ikke færdig med at udforske bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj.
På bloggen har jeg haft fokus på bloggen som refleksionsværktøj, mens jeg parallelt har arbejdet med bloggen som formidlingsværktøj i min arbejdspraksis. Ingen af delene havde jeg på forhånd erfaring med. Jeg synes umiddelbart at der er stor forskel på de to formål med blogging.
Om bloggen som refleksionsværktøj tænker jeg
- at det har gavnet min læreproces at blive tvunget til at udvikle et aktivt sprog. Jeg har tit haft det sådan, at jeg tænker og meer noget om et emne, men ikke helt kan udtrykke mig omkring det. Med blogging-opgaven får jeg øvet og oparbejdet et sprog.
- Jeg er endnu ikke ude over at tænke blogging som en opgave eller i hvert fald som et eksperiment. Hvad kan den som et krøllet noteshæfte ikke kan? Jo, jeg er nødt til at formulere mig lidt mere klart. Jeg kan ikke nøjes med stikord som jeg måske glemmer betydningen af før jeg ser på dem igen. Og så er der den del, der har været virkelig vanskelig at få til at fungere ...nemlig det med at få nogen til at kommentere. Og det er jo netop her jeg tænker, at bloggen kan noget notesbogen ikke kan, nemlig at kommentarerne kan give nye impulser til læringen og refleksionen. Udfra de kommentarer jeg har fået på min blog tænker jeg at litteraturen om bloggen som refleksionsværktøj kan have ret i, at det er en styrke ved bloggen. Som den står nu bliver den måske mere en form for dokumentation af en proces?
- Jeg er heller ikke helt ude over at se bloggen brugt som bl.a. refleksionsværktøj som et lidt navlepillende projekt. Jeg synes nok stadig det er lidt prætentiøst at forestille sig, at mine relativt ubearbejdede tanker skulle kunne interessere andre end mig selv. Måske kunne jeg bidrage med noget af interesse, når jeg om 2 år er blevet noget klogere, men så ville jeg ikke reflektere på min blog, men formidle. Og formidlingsbloggen har efter min mening en anden berettigelse.
Hej Karen
SvarSletDejligt at du har haft glæde af bloggen. I din refleksion peger på du på, at der er en udfordring med ikke at se bloggen som et navlepillende projekt. Det synes jeg, at du har helt ret i. Jeg har i mit arbejde med bloggen også være hæmmet af det – er det virkeligt så interessant for andre, hvad jeg går og tumler med? For det er jo ude på det ”store” internet og tilgængeligt for alle. Det er jo klart en stor ressource, som man på den måde får adgang til, men når man sidder med en følelse af, at man bare er en nybegynder og nok ikke har så meget at byde ind med.
Jeg tror, at det for mig vil være en hjælp, hvis det er et mere begrænset forum, hvor rammerne er sat til at en begynderbane. Særligt når vi taler om refleksion over egen praksis – her vil jeg tro, at det er lettere at komme på banen, hvis det fx er gode kolleger, der læser med og kommenterer og ikke med hele verdenen som potentielle tilskuere.
vh Peter