Dette indlæg vil egentlig ikke noget udover at fastholde nogle af de tanker jeg har nu ved første opgaves afslutning.
..."afsluttes" i gåseøjne, fordi der egentlig ikke er nogen afslutning på den opgave. Den stopper bare - lidt som at blive afbrudt i en sætning.
Nu, hvor diskussionsopgaven er ved at være slut, har jeg endelig fornemmelse af, at jeg ved, hvad den egentlig går ud på. Jeg har gjort mig de første erfaringer med formen og begynder at få teorierne ind under huden...i hvert fald nok til, at jeg kan se, at mit første indlæg var noget uskarpt og rodet teoretisk.
Jeg oplever det som meget tomt, at det hele bare ender med et datobestemt ophør. Jeg ville ønske, at det havde været en prøverunde, at man nu fik noget vejledning og respons for så at få muligheden for at tage en runde mere. ( Det skal ikke forstås som et ønske om at dumpe!)
Det slår mig, hvor meget krudt jeg har brugt på at finde ud af konceptet, navigere i indlæg emner, form osv. Det har i hvert fald været en øvelse i at holde fokus!
Jeg har oplevet processen som ensom. Jeg har savnet feed back og vejledning. Kigger jeg på skolebørnenes Visible Learning plakat har jeg bestemt ikke været lige godt med hele vejen.
Jeg har været utrolig optaget af de debatterede emner. Der er opstået en vis sammenhæng mellem teorierne i mit hoved. Min interesse for uddannelsen er vokset yderligere og min nysgerrighed er i høj grad pirret. Jeg læser og læser og nyder, at jeg begynder at kunne genkende begreber i teorien og aha- oplevelserne bliver hyppigere.
Hej Karen,
SvarSletJeg tror jeg har haft det meget ligesom dig med opgave 1.a. Jeg har til tider været virkelig frustreret. Så kom jeg til at tænke på at det er det, jeg en stor del af tiden forsøger at gøre ved mine studerende - altså at frustrere de studerende (let), så de kommer til at flytte sig i forhold til deres forforståelse af en opgave eller et mål.
Jeg kom så til at tænke på om al min frustration, så havde rykket mig? Og det føler jeg bestemt det har. Jeg har fået en bredere tilgang til hele læringsområdet, på nogle områder føler jeg mig mere sikker, på andre områder er jeg derimod blevet mere usikker - men det gør ikke noget for så tænker jeg at jeg er på vej til ny viden og læring. Derfor glæder jeg mig til at afprøve bloggen både som refleksiv/formidlings værktøj og om det kan "frustrere" mig til nye refleksioner.
Ja, jeg har her de sidste par dage gået og tænkt lidt over, hvad jeg så egentlig synes jeg har lært i den måned vi arbejdede med opgave 1. Udover at jeg har rykket mig temmelig meget personligt, så har jeg fået et ord- og begrebsforråd, der gør mig i stand til at sætte ord på frustrationer jeg længe har haft i mit arbejde med undervisning og IKT. Frustrationer som jeg tidligere ikke har kunnet stille noget op med, fordi jeg ikke kunne italesætte dem, ikke kunne definere dem mv.
SletFrustrationen bliver på en måde meget konstruktiv, når man bliver i stand til at handle på den. Hvis man bare er handlingslammet og låst fast er frustrationen destruktiv.
Det tror jeg, at jeg fremadrettet vil være meget opmærksom på. Når mine elever er frustrerede skal de hurtigt have mulighed for at handle på deres frustration....de skal ret hurtigt kunne se udveje.