Vi så filmen Goog bye Lenin i 7. klasse. Før vi så filmen fik eleverne at vide, at de efterfølgende skulle stille mindst to spørgsmål til filmen og besvare tre spørgsmål. Til dette formål brugte vi klassebloggen. På 20 minutter blev der stillet 60 spørgsmål og der blev givet 65 besvarelser.
Jeg oplevede at:
- alle kom til orde - også dem, der normalt ikke siger noget.
- der var fokus på sproget, dels havde de tiden til at slå ord op og overveje sætningsdannelse, men det er også mit klare indtryk, st de gjorde sig umage, fordi der var et kommunikativt formål, der var mere autentisk eller meningsgivende end et klassisk " lærerforhør".
- Fordi det var eleverne, det stillede spørgsmålene var det nemt for mig at tune mig ind på, hvad deres viden om emnet var og så knytte an til det.
- Når de skulle stille og besvare spørgsmål fik de lov at bruge alle hjælpemidler. Det gjorde også, at der ikke bare blev gættet, når der skulle svares, men en del af eleverne brugte faktisk muligheden for at google sig frem til svar.
- De stillede spørsmål på et sprogligt nivea som de ikka har mundtligt med mindre de har forberedt sig.
- Jeg stillede selv 3 spørgsmål.
- Eleverne sagde efterfølgende, at de følte, de havde lært meget, de syntes, det var sjovt at deltage, og de fik lyst til at gøre mere end absolut minimum.
Alt i alt en meget positiv oplevelse som jeg også synes kan betegnes som en form for kollaborativ videnskonstruktion. Denne oplevelse svarer også meget godt til det "IKT-potentiale" der beskrives i den litteratur jeg har læst om emnet.
De spørgsmål jeg nu stiller mig selv er f.eks:
I hvilke læringssituationer kan jeg gentage denne praksis?
Hvilke IKT værktøjer kan jeg evt. variere øvelsen med? ( todays meet, padlet, edmodo, mindmeister)
Hvordan kan jeg udvide til at dække et helt forløb og ikke bare en film?
Hvordan får jeg det de kan og viser her overført til noget mundtligt? Kan det overføres til noget mundtligt? Hvis ikke er der så en faldgrube i forhold til sprogundervisningen? Kan jeg komme til at underprioritere det mundtlige som jo er en vigtig del af sprogundervisningen på dette niveau?
Jeg indsætter et par billeder fra klassebloggen. Har dog streget elevernes navne ud.
Sikke en fantastisk god oplevelse med bloggen – jeg er spændt på, hvordan du følger succesen op.
SvarSletJeg kom til at tænke på at hvis du gerne vil have mundtligheden med i spil – kunne man ikke forestille sig at du lod eleverne – måske i par eller grupper svare på spørgsmålene via en video eller en lydfil. Det vil nok tage længere tid, men måske også give god mulighed for at øve sig i mundtligheden.
Godt at eleverne synes det var fedt at bruge bloggen. Jeg tænker egentlig, at de unge vu har med at gøre i dag, er vant til en stor grad af "se mig", "hør mig" og derfor kan de egentlig godt lide det med at blogge. Alle bliver jo set og hørt. Selv om de i Dohn og Johnsen skriver at bloggen er bedst til metalæring, så kunne man vel godt lægge et helt tyskforløb ind på bloggen. Og så Anita skriver bruge video og lydfiler, som bliver lagt ind, så den mundtlige dimension også tilgodeses.
SvarSletDet kan måske være en god måde at få samlet det hele på omkring et forløb. Det er også overskueligt for eleverne. Samtidig kan det blive til en portefølje.
Tak for ideer :-) Eleverne har digital portfolio og er vant til at optage højtlæsning og lægge ind som lydfil. Jeg har brugt at lade dem lave små rollespil i Animoto, hvor de selv skal tale lyden ind. Jeg tror bestemt jeg skal vove mig ud i noget video også som I foreslår.
SvarSletPå en video ville man også kunne betragte nonverbale elementer af den mundtlige dialog som jo også er en del af den kommunikative kompetence og ( særligt?) i begyndersprogsundervisningen er ret vigtig...
Det er virkelig motiverende at få hjælp/gode råd/ respons/ ideer her på på bloggen :-)